Det er i dag almindeligt at bo i en sammenbragt familie eller i en stedfamilie.

En sammenbragt familie er ikke nødvendigvis bedre eller dårligere end en biologisk familie, men den er anderledes, og der er flere forhold, der adskiller den fra den biologiske.

• Den sammenbragte familie bygger på tab og bristede drømme. Inden den var der en anden familie, som nu ikke er mere, og børn og voksne har sår, der skal heles.
• Måske er den ene part stedforælder uden selv at have haft sit eget første ægteskab med eget biologisk barn og må sige farvel til drømmen om at bygge sin egen familie op fra bunden af.
• Den ene forælder er vant til at klare tingene selv, og børnene er vant til at tage ekstra ansvar for at aflaste den enlige forælder.
• Både børn og voksne har i den tidligere familie, og mens de har været sig selv, opbygget holdninger og vaner, som vil være forskellige og måske vække anstød hos den/de nye i familien.

Situationen er kompleks, og der findes ingen patentløsninger. Det kan opleves svært for den nye forælder at få sin plads og at komme til. Der er god grund til at skrue ned for forventningerne og til at være varsom med at blande sig og med at ville lave ting om. Det går bedst, når man giver sig rigtig god tid til at lære børnene at kende og god tid til at lære sig selv at kende i den nye situation. Og god tid til at vise, hvem man selv er.