Familieterapeut Niels Elkjær Krog

Børn

I H. C. Andersens eventyr om Klodshans er der 3 brødre. De to lærde, korrekte og selvhøjtidelige storebrødre og så Klodshans. Vi ved godt hvem, det er prinsessen vil have, og hvem der får det halve kongerige. Hvis vi skal ønske for vores børn, så ønsker vi dem Klodshans’s umiddelbarhed, livfuldhed og selvfølelse.

De fleste af os ønsker at se vores børn som personligheder med deres integritet i behold. Vi vil gerne se dem stærke. Vi vil gerne se, at de klarer sig. Samtidig har vi et lige så stærkt og inderligt ønske om at se dem som en social velfungerende del af en større helhed. Vi ønsker dem en lykkelig familie efter vores. Vi ønsker at se dem aktive sammen med andre mennesker, vellidte og ombejlede.



Alligevel kommer mange af os til at opdrage, som om det var de dygtige, men kedelige storebrødre, vi ville have. Det kan de fleste børn godt tåle noget af tiden, men nogen gange giver børnene os signaler om, at de ikke trives med vores måde at opdrage dem på. Signalerne kan være:

  • Jalousi mellem søskende.
  • Indesluttethed.
  • Mange og gentagne konflikter.
  • Irritabilitet, aggression eller fravær af glæde.
  • Nervøsitet og dårlig koncentration.
  • Søvnforstyrrelser.
  • Spiseforstyrrelser.
  • Store børn, der laver i bukserne.
  • M.fl.

Det er aldrig børnene, der er noget i vejen med. De er sig selv, som de er, og de signaler, vi ser, er deres reaktion på vores måde at være forældre for dem på.

Det er en god ide at tage børns signaler alvorligt. Som forældre kan vi spørge os selv og tale med hinanden om, hvad det er ved vores måde at være familie på, der gør, at vores børn har det, som de har det? Hvis børnene er større, kan vi også inddrage dem.

Læs mere

Kontaktoplysninger

Niels Elkjær Krog

Ryesgade 29, 3.sal, 8000 Århus C

Telefon: 29 27 18 91
E-mail: info@familiensterapeut.dk