Familien

Livet i familien er i løbet af de sidste generationer totalt forandret. Derfor er det svært for os at bruge tidligere generationers erfaring, når der opstår problemer i de voksnes samliv eller med børnenes trivsel.

Uenighed om børneopdragelse er en hyppig årsag til konflikter mellem forældre. Vi har alle erindringer om vores egen barndom. Nogle af os husker en lykkelig barndom og vil gerne kopiere vores forældres måde at opdrage på, andre ønsker at tage afstand og opdrage deres egne børn helt anderledes.

De fleste af os kopierer, uden at vi selv er klar over det, uhensigtsmæssige opdragelsesformer fra vores egen barndom. Vi kan kopiere retvendt ved at gøre som vores forældre eller spejlvendt ved at gøre det modsatte. Når vi får børn sammen, vil vores holdninger til børneopdragelse ind imellem være meget forskellige. Der er i forskellige familier forskellige traditioner for, hvordan konflikter løses.

I nogle familier dominerer den ene parts holdninger over den andens. Det bliver ofte den mest restriktive eller den der råber højst, der bestemmer, og her bliver hyppigst kun den ene part tilfreds, og ofte ingen af dem.

I andre familier søger man igennem forhandling enighed, man bøjer af for hinanden, hugger en hæl og klipper en tå. Det er selvfølgelig hensigtsmæssigt at kunne give sig for hinanden, men hvis alt altid skal være kompromis, kan det ske, at ingen bliver tilfredse.

Forskellighed udpeges ofte som årsag til mistrivsel. Det er det ikke. Forskellighed er en forudsætning for vækst og udvikling. Når forskellighed og uenighed bliver et problem, hænger det sammen med vores måde at håndtere forskelligheden på.

Der er en afgørende forskel på, om vi modtager den andens forskellighed med nysgerrighed og interesse, som vi måske kan lære noget af eller vælge at leve med, fordi vi elsker den anden – eller om vi opfatter forskellighed som en trussel, vi skal beskytte os imod.

Erfaringen siger, at der er bedst trivsel for både børn og voksne i familier, hvor det er i orden at være forskellig.

Gensidige savn og længsler mellem de voksne er endnu en hyppig årsag til mistrivsel i familien. Når der kommer børn i familien, bliver de voksne naturligvis meget optagede af deres kærlighed til børnene og af det at være forældre. Dette desværre indimellem på bekostning af partnerskabet og kærligheden til hinanden.

Måden, vi er forældre på, har stor betydning for vores børns trivsel. Men det mest afgørende for den samlede families trivsel er, hvordan vi er partnere, og hvordan vi tager os af hinandens trivsel. Vores børn er dybt afhængige af os, de kan stort set ikke overleve uden os. Derfor betyder det utroligt meget for dem, at vi som voksne tager ansvar for at have det godt selv og med partneren.

Ofte er børns uønskede adfærd, psykiske eller psykosomatiske symptomer et signal til forældrene om manglende kvalitet i deres eget indbyrdes forhold. Mange familier har en travl og hektisk hverdag, hvor den ene fortravlede opgave afløser den anden. De voksne kommer til at tilsidesætte egne behov og længsler og tager sig heller ikke tid til at vise interesse for partnerens behov og længsler.

Derfor kan det være en rigtig god ide at give parforholdet et eftersyn af og til. Sæt jer ned, mindst hvert halve år, med god tid, se hinanden dybt i øjnene og spørg partneren med oprigtig interesse: ”Hvordan trives du, min skat, med den måde du og jeg driver familieliv og partnerskab på? Hvordan trives du med mig? Er der noget ved min måde at være partner på, som du drømmer om, at jeg ændrer? Hvad med vores ambitionsniveau og den måde vi udfolder det på? Er du veltilpas med det? Er det din oplevelse, at vores børn er veltilpasse?”

Der vil sandsynligvis være frustrationer, savn og længsler. Noget kan der måske være vilje til at justere på, noget andet ikke. Vi mennesker kan sagtens leve godt med ikke at få alle behov tilfredsstillet, og vi lever bedst med det, hvis vi har mulighed for at udtrykke os om de til den, det drejer sig om, og hvis vi oplever, at vores behov eller længsler bliver mødt med interesse, anerkendelse og forståelse.

For de fleste mennesker er det vigtigere at opleve sig taget alvorligt end at få sin vilje og sin ret.